Gimlet
Gimlet kan spores tilbage til 1800-tallet, hvor den frygtsomme sygdom skørbug, var meget udbredt blandt søfolk. Dette skyldtes blandt andet, at søfolkene ikke fik nok C-vitamin. Gode råd var dyre, men man fandt ud af, at citron konserveret med sukker kunne hjælpe med at forebygge skørbug. Derfor medbragte man nu denne citrusblanding. Og hvad havde den britiske flåde altid med ombord? Nemlig, gin (Plymouth)! Mix de to ting – Ohøj! og der er serveret Gimlet.
Gimlet er en lækker, dejlig og forfriskende cocktail. Den er nem at lave og smager fantastisk. Den har en syrlig og skarp smag, og er derfor ikke en cocktail til dig, der ønsker en sød cocktail. Bliver din cocktail ikke som du synes, så justerer du blot i blandingsforholdende Vil du prøve et andet twist, så erstat din gin med vodka.
Ingredienser:
6 cl. gin
3 cl. Rose’s Lime Cordinal
Isterninger
Pynt: En twistet limeskal
Sådan gør du:
Hæld gin og Rose’s Lime i en shaker
Tilsæt is og ryst i ca. 10 sek.
Si cocktailen ned i et Martiniglas og garner med en twistet limeskal